Om Do Tulku Rinpoche

Do Tulku Rinpoche blev født Sydindien i 1985, og blev som 17-årig genkendt som den 6. inkarnation af Raktrul Rinpoche af H.H. Sakya Trizin.

Han har gennemført en Acharya-grad ved Dzongsar Instituttet i Indien efter 11-års studier i Buddhistisk filosofi og praksis. Hans lærere inkluderer blandt andre H.H. Dalai Lama, H. H. Sakya Trizin, Kunga Wangchuk, Luding Khenchen Rinpoche og Dzongsar Jamyang Khyentse Rinpoche, på hvis anvisning han er taget til vesten for at undervise.

Rinpoche er desuden oversætter ved ”84000”, et projekt der søger at oversætte hele den Tibetanske samling af Buddhas ord til bl.a. engelsk. I øjeblikket bor han i Sydtyskland med sin familie.

Do Tulku Rinpoche er værdsat for sin viden og indsigt. Hans interaktive, ofte ukonventionelle og humoristiske måde at formidle Dharmaen på, tydeliggør dens tidsløse relevans. Rinpoche underviser på velartikuleret og flydende engelsk.

 Posted on : 12/09/2017 - Last updated on Sep 12, 2017